Og så endda på en Golf!
Jeg synes det er monster-fedt, at VW har malet bremsekalibrene i patriotiske farver. Alt for længe har tyskerne haft et mindre end kærligt forhold til deres flag (don’t mention the war), men nu er bøtten vist vendt.
Jeg ser frem til at se grøn/hvid/røde kalibre på italienske biler, f.eks. på den nye 500? Det ville da se supergodt ud!
Nej, det er ikke min egen!
En klassiker-venlig (og klassiker-kørende, for den sags skyld) kollega sendte mig just dette link, og det ser da godt ud, hva’?
Bilen er den ret sjældne 1,3 Ti’er og er fra Serie 1s sidste produktionsår, 1978. Så man får altså den mest attraktive form med den “stærkeste” motor… 75 heste er da også en del!
Bilen er beskrevet som værende i original stand, men med en del rustarbejde forude. Jeg vil anbefale at man straks investerer i bilen - og sælger for- og bagruderammerne til mig, da jeg har ledt efter disse, uden held!
Bilen er desuden dansk fra ny og med relativt få ejere. Spændende…
På vej hjem fra Kalø-træf i går, havde jeg en herlig oplevelse! Mens jeg jagtede en BMW 850 på en ellers stille landevej, kom Soft Cell i radioen med “Tainted Love” - fedt! Alfettaen er et barn af 80′erne - i hvert fald i Q-udgaven, som min jo er. BMW 850 er ligeledes lidt af et 80′er-ikon, skabt i den mest hedonistiske periode, hvor yuppierne bare ville have større og større statussymboler…
Alfettaen skulle i øvrigt til Randers, da den lige nu er til Dinitrol-behandling… De to sidste mekanikere der har kigget på den, har begge erklæret den for rustfri, og det kunne jeg godt tænke mig, at den vedblev med at være!
I motorsport i dag er det forbudt at anvende aerodynamiske effekter, der ikke er statiske, dvs. at de ikke må bevæge sig. Reglen omtaler således ”moveable aerodynamic devices”.
En af de helt store pionerer inden for det felt var Brabham-teamet, der bl.a. lavede den berygtede Brabham BT46, som var udstyret med en intet mindre end 12-cylindret boxermotor – fra Alfa Romeo. Motortypen er noget nær ideel, da der er et herligt lavt tyngdepunkt ved denne motortype, noget friske m/k i alle aldre har sat pris på i mange år, ikke mindst i Alfasuder og 33’ere.
Ulempen er dog, at der underneden F1-vognen ikke er plads til at lave venturikanaler, der danner det forjættede ”ground force”, som er nødvendigt for at holde køretøjet til vejen under høje hastigheder.
Heldigvis for Brabham havde deres chefdesigner Gordon Murray (der nok er lige så meget kendt for sin del af skabelsen af McLaren F1, den ultimative 90’er-drengedrøm), løsningen på dette…
Svaret var en kæmpestor ventilator, monteret bag bilen, der sugede luft ud fra undersiden af bilen og vha. vakuummet sørgede for at holde bilen fastklæbet til asfalten. Dette var tidligere brugt af firmaet Chaparral, der med deres Can-Am-bil Chaparral 2J, var pionerer på dette område. Teknologien var der blevet forbudt nærmest øjeblikkeligt. Gordon Murray havde dog svar til kritikerne: Det var skam ikke noget aerodynamisk virkemiddel, i stedet var det en form for motorkøling!
Brabham-raceren gør klar til et stint…
Den holdt dog ikke ved nærmere eftersyn (jeg antager, at den gode Murray må have haft svært ved at holde masken), og Brabham BT46 ”Fan Car” blev erklæret ulovlig – den nåede at vinde et enkelt løb, det svenske Grand Prix i 1978.
Nyere biler benytter sig i stor stil af bevægelige aerodynamiske virkemidler. F.eks. har Bugatti Veyron en spoiler, der skal slås ned, førend det er muligt at opnå tophastighed.
Ud over den spinkle Alfa Romeo-forbindelse, hvad er så meningen med dette indlæg?
Jo, jeg har fundet ud af, at ud over boxer-teknologien, så har Alfasuden flere ting til fælles med Brabham-raceren. Under et nyligt tophastighedsforsøg nåede ’Suden den svimlende hastighed af 160 km/t. På speedometeret, naturligvis, så der er nok snarere tale om 150 faktiske kilometer i timen. For at opnå denne svimlende hastighed er det tilsyneladende nødvendigt at gøre bilen mere vindglat, og dette opnås ved en sindrig mekanisme, der sørger for at lægge det venstre sidespejl helt ind til bilen, når en vis hastighed opnås. At det højre ikke havde lagt sig, tillægger jeg det faktum, at der med en fører i bilen er en vis uligevægt, der skal balanceres – derfor kun den ene justering.
Imponerende i en bil fra 1975!
Det måtte jo ske før eller siden – jeg har købt bil.
Der skal bruges en bil til mit nye arbejde, da jeg jo skal ud og hilse på kunder af og til, samt slæbe mig til Tilst, når de gamle ben ikke magter cyklen om morgenen. Fik jeg ikke sagt, at jeg har fået nyt arbejde? Jeg startede ved BilBasen d. 10/3 i år – fedt sted. Jeg er ansat som mediekonsulent, hvilket er en form for glorificeret annoncesælger, hvilket er noget andet, end hvad jeg har prøvet tidligere. Jeg er ikke kommet så dybt ind i jobbet, men arbejdet med at håndtere vores kunder og hjælpe dem til den bedst mulige annoncering på vores site, er ganske interessant. Kollegaerne er herlige – den samme blanding af drengrøv og professionalisme, som jeg er vant til fra studiet.
Nåja, bilen…
Der er tale om en vidunderlig vogn! En Alfa Romeo (hvad ellers?) Alfetta fra 1984, i Alfa-rød. Jeg er ikke sikker på HVOR god en farve det egentligt er til modellen, men jeg synes godt om det efterhånden. Som med de fleste gamle biler, er der også med Alfettaen et par småfejl. Disse har jeg tænkt mig at tage mig af løbende, men ingen af dem burde blive særligt dyre. Først venter et service hos Juel Auto, hvor jeg glæder mig (!) til at se, hvad Morten finder på den. Tror nu ikke det er noget særligt…
Køreoplevelsen er ganske speciel. Jeg er vant til at køre ret moderne biler, Alfasuden inkluderet, og det er Alfettaen altså ikke! Den skal mosles lidt mere rundt og er lidt mere en mande-bil. Pedalerne virker til at være konstrueret af tre forskellige ingeniører; speederen let som en fjer, bremsen har enorm frigang og koblingen er stenhård. Noget andet end ved Alfasuden. Sjovt at den er ni år ældre… Men når det gælder balance og styretøj er Alfettaen i særklasse. Rundt i svingene har man indtryk af en komplet pakke, med et let og præcist styretøj og en bagende, der gerne vil lege med! Men takket være transakslen, er der jo også tale om en 50/50 vægtfordeling for og bag, hvilket giver sikre og sportslige egenskaber.
Tak for det, Alfa.
