Ølholm dot com

Nej, jeg er ikke helt død.

Jeg ved godt, at der ikke har været sååå meget aktivitet her på sitet det sidste stykke tid, men jeg har desværre haft mere presserende sager at tage mig til - det beklager jeg.

Angående det sidste indlæg, så tog jeg kontakt til den pågældende person, som det viste sig, at jeg rent faktisk havde stiftet bekendtskab med tidligere. Han havde tydeligvis ikke gjort større indtryk. Sagens kerne var, at han tilsyneladende sad i en stilling, hvor han skulle lægge øre til meget brok gennem dagen. At det kom til udtryk i en mavesur mail, er vel egentligt forståeligt. Uprofessionelt, men forståeligt…

Nuvel, jeg skal i hvert fald ikke høre på ham mere - jeg arbejder der nemlig ikke længere! Ja, det kommer måske bag på jer, men tro mig; det kom først og fremmest bag på mig. Jeg fik blot ni arbejdsdages varsel, så var det ud af vagten. Det kan lade sig gøre, da jeg kun var ansat til 1. januar - jeg fik blot ikke forlænget min kontrakt. Flot håndteret af et firma, der sætter en ære i at have styr på deres human ressources, men den kan vel glippe. Det skal siges, at jeg har været glad for at være ved Volvo og at jeg vil savne mine kollegaer og min chef, Anders. Dygtige og inspirerende mennesker som jeg ønsker det bedste fremover.

Så nu er jeg arbejdsløs… Indtil videre har det sådan set været en forholdsvis behagelig omgang, men jeg har heller ikke kigget på min seneste kontoudskrift. Den er nok hidsig.
Derfor søger jeg også arbejde. Og nu skal det handle om italienske biler. Jeg går målrettet efter at få en stilling, hvor jeg kan komme til at beskæftige mig med noget jeg brænder for, og har allerede været til den første samtale. Spændende at se hvordan det udarter sig.

Og så er jeg da forresten uddannet.

Det har været 30 fantastiske måneder i selskab med den herligste flok mennesker, man kan forestille sig. Mange regner jeg blandt mine bedste kammerater i dag og jeg føler mig priviligeret over, at have været være en del af det fællesskab, der har udgjort Hold M 2005-2008.

Af særlige begivenheder vil jeg især huske tilbage på studieturen til Tyrkiet, turen til Sverige hvor Mads underholdt med klaver og sang, min egen tur til Australien (der var starten på denne blog) og bilmessen i Frankfurt. 
Oven i alle de spændende arrangementer (der da også inkluderede mange gode dage i Danmark, bl.a. vores Københavnstur), har der været en dagligdag på Erhvervsakademiet, der har været udover det sædvanlige. Sparken-på-dæk på parkeringspladsen med dampende kopper kaffe, drengerøvsstemning af den værste skuffe i frikvarter såvel som i timerne og ikke mindst; en fantastisk lærerstab. Jeg har aldrig mødt sådan en samling af engagerede undervisere, de har sandeligt en stor del af æren for det gode fællesskab i klassen. 

Det er lidt trist at skulle skilles fra mine gode venner, men jeg ser frem til, at vi skal ses igen.