Ølholm dot com

Forleden gik turen så til Vejle, hvor BCA lukkede dørene op for en auktion, centreret omkring liebhaver- og klassikerkøretøjer.

Det var min kollega, Lasse – der selv er enddog meget bilinteresseret, der havde fortalt om auktionen og vist mig kataloget. Af særlig interesse var naturligvis den fine Alfasud, der i det sidste års tid har boet tæt på mig i Aarhus C. Af andre spændende biler kan nævnes:

- Mercedes 280 SL ”Pagode”. Virkeligt flot restaureret og med lækker farvekombination.
- Ford Fiesta 1,0 fra 1977. En ejer og 55.000 km. på tælleren.
- DeLorean DMC-12. Tilbage til fremtiden..!

Alfasuden blev toppet op med lidt benzin og kort tid efter var vi i Vejle… Jeg har aldrig før været til bilauktion, men kort efter vi var ankommet, var Lars (fætter) og jeg enige om, at vi nok skulle bruge lidt længere tid end planlagt! Der var et hav af interessante biler, og der blev dagdrømmet i stor stil. Hvis bare man liiiige havde et par tusinde med…

Gad vide om den residerende, anglofile racerkører, Ebberfeldt, ville finde denne interessant? Han har jo tilsyneladende en svaghed overfor engelske “load carriers”

Det havde jeg heldigvis ikke og da auktionen var i gang, viste det sig, at der heller ikke var mange andre, der var i byde-humør denne dag. Auktionarius var ellers voldsomt underholdende og formåede at piske en god stemning op, når der var konkurrerende bydere. At publikum ikke var så bydelystent afspejlede sig i nogle, efter min vurdering, ret gode køb. F.eks. endte Pagoden i bare 210.000 kr., billigt for en istandsat, klassisk Mercedes.
DeLorean’en endte med ikke at blive solgt, men det er også mit indtryk, at sælger havde urealistisk høje forventninger til, hvad den burde indbringe.

Alfasuden endte, efter lidt tid, på en pris på 25.500 kr., budt op af ”Jorila” fra CS og indehaveren af Vestsjællands Bilmuseum. Fremover kan denne flotte model beskues på museum… Deres første Alfa, i øvrigt.
Jeg havde en kort snak med den tidligere ejer – flink fyr. Bilen blev solgt, da de ikke fandt den velegnet til længere ture, f.eks. til København, noget jeg kun kan afkræfte – min egen kørte f.eks. til Manchester sidste år uden at kny! Og det gjorde passagererne heller ikke.

 
Stor flok samlet omkring Alfasuden, men kun to bydere
 
Dagens klart bedste ”bud-krig” var for en gammel Dodge Lastbil, der blev budt 17.000 kr. op i pris mellem to kombattanter, hvoraf den ene så ud til at overveje hvert eneste bud med et smertefuldt udtryk i ansigtet. Han fik den dog ikke til sidst, auktionarius formåede ellers at byde ham godt op over hans grænse, fornemmede jeg. Mere af det!

Ingen auktion uden helt store rædsler… Bl.a. var en lettere modificeret Rover SD1 3500 til salg - nåede heller ikke langt op!

Efter auktionen (vi gik lidt tidligere) faldt vi over en stand udenfor, der faldbød gamle, tohjulede køretøjer – nej hvor var den Vespa fristende! 

Jeg kan kun anbefale, at I tager afsted til lignende arrangementer i fremtiden, ved at det i hvert fald ikke har været min sidste auktion!
 

Ja, der har jo været noget stille, til trods for de mange projekter med maling, ‘Sud og Alfa-blog, så jeg må jo hellere forklare…
Sagen er den, at jeg som biløkonomstuderende forventes, at aflevere en opgave vedrørende et selvvalgt emne, her til november. Nærmere betegnet 15. november…

Det optager meget af min tid og er skyld i mild stress og panikanfald, så der er ikke meget overskud til at tage sig af andre ting. Lidt socialt samvær blev der dog tid til i weekenden, da Kampfgruppe Sylvest blev indsat i København og prompte drak sig en kæp i øret. Vi var 6 soldaterkammerater (der må være en bedre betegnelse, der ikke fører tankerne hen på Dirch Passer…), der mødtes i KBH, og under ledelse af den emminente T. Sylvest blev ført gennem en opslidende række af events. Afsindigt sjovt at se rødderne igen og perfekt stykke forberedelse af Sylvest, der virkeligt trådte i karakter. Varde, tag jer i agt!

Så, ahem, lidt morskab blev der trods alt tid til…

Jeg følte mig nødsaget til at poste dette indlæg, efter jeg hørte et indslag i nyhederne om, at vore politikere ikke har været for dygtige til at opdatere deres blogs, som siden valgkampen begyndte, har været for mangelfulde… I følge eksperten der blev interviewet, var de 4 indlæg, der var postede efter kampen startede for få. Det fik sat tingene lidt i perspektiv, så jeg følte, at jeg hellere måtte skrive en lille smule, jeg er jo trods alt ikke midt i en valgkamp. Endnu. Watch this space…

Jes, så er vinteren kommet!

Alfa’en står så småt overfor en opmagasinering, og andre interesser skal plejes. Her tænker jeg på en af mine mindre velpublicerede interesser, Warhammer!

…Og hvad er så det?

Jo, det er figurer, figurer der benyttes i forskellige brætspil og “tabletop games”. Ikke rollespil. Ikke at jeg har noget imod det, bevares jeg har skam kun gode minder fra den gang jeg dyrkede det, men det er altså ikke på dagsordenen lige nu.

Jeg er gået i gang med at male en flok figurer til mit Blood Bowl hold, Norse-holdet The Great Danes  (spillerne får navne efter berømte danske fodboldspillere, clever eh?)

 
Her ses en Norse Thrower samt en WIP Snow Troll, begge er af mig…

og et andet projekt, nemlig et Human-hold malet efter en simplificeret New Orleans Saints… Dette er dog noget mere ambitiøst, eftersom jeg har tænkt mig at male de genstande på spillerne der er af metal, med en metode der hedder Non Metallic Metal…

Det går ud på, at i stedet for at male f.eks. hjelmen på en figur med en maling der indeholder små metalflager (som man normalt gør…), så maler man det i stedet for i opage farver, i dette tilfælde ved at arbejde sig op fra en brun til en gullig-hvid nuance. Det kræver et øje for detaljer, og er vist ret svært, men HEY ellers var det jo ikke en udfordring!

  
Tilsæt pigge, skjulte våben og mordinstinkt, og du har den perfekte Blood Bowl spiller
Derudover (ja, der er mere!), så vil jeg til at køre en række mindre projekter (for tiden en bunke Orcs), som jeg vil male sideløbende og derefter sælge på eBay. Bare for at prøve at male noget anderledes, penge er der næppe i det.

På genhør!

Så er den gal igen!

Min stakkels Alfasud må overvintre i kulden, med mindre jeg finder et sted til den… Any suggestions? Jeg leder i hvert fald med lys og lygte…

On a more positive note, så har jeg lige signet med det celebre auto-site cuoresportivo.dk der har ønsket en højt profileret blogger til at føre sig frem på deres konto. Det bliver lidt en degradering, at gå fra .com til .dk, men jeg kommer da ud til et større publikum
-Troels.

I det seneste stykke tid har Engsted og jeg (P.R.T. Engsted er en gammel mate fra .mil, og nok den mindst psykisk stabile mand i Nordeuropa. Tiden som SG i Stabsbatteriet har sat sine umisgenkendelige spor på en i forvejen meget skrøbelig sjæl) talt om at det kunne være fedt at køre noget bil sammen. Nærmere betegnet noget rallybil sammen.Jeg har en mistanke om, at det godt kunne ende med, at vi startede et lille team op… I så fald skulle det være med Engsted som kører og jeg som navigatør, ræsende henover mudder, sne og brændende asfalt. Hvad kunne være sjovere? 

Der er blot et par problemer:

1. Engsted kører som en brækket arm. Hvad end manden rører ved, bliver det behandlet som en udlejningsbil, og derfor straffet hårdt.
2. Jeg kan knap nok finde vej ud af min lejlighed, endsige navigere en bil noget meningsfyldt sted hen. Jeg kunne fare vildt i en telefonboks. Med et atlas under armen.
3. Vi har ingen bil, og ingen penge. Nada. Dette passer meget godt i forlængelse af ”intet talent” punkterne ovenover. 

Vi har dog en løsning til flere af disse punkter…
Eller det vil sige, vi har en måde at omgå punkt 1 og 2.   

Stil. 

Hvis vi ikke kan vinde, må vi se godt ud mens vi taber. Lyder det ikke meget fornftigt? Se bare Formel 1, hvem er det måske der har de mest outrerede farveskemaer? Nemlig, taberne! Honda kører med en fjollet globus malet henover vognen, og da Red Bull kom på podiet i Monaco sidste år, var David Coulthard iført en supermandskappe! Det er da klasse…  Vores vej til succes bliver et retro-tema, hvor der virkeligt bliver lagt i ovnen til ballade… Første opgave bliver at finde et passende automobil. Her kunne det optimale være en Ferrari 308 GTB i rally-spec, som faktisk var en habil rallyvogn i sin tid, med en del sejre på samvittigheden.

 Til at starte med må vi nok tage os til takke med noget lidt mindre prangende, men bare vent. Målet er en skrigende Ferrari V8, og vi skal nok nå dertil… Indtil da modtages donationer (i form af kontanter, hele biler, eller let omsættelige aktiver såsom guld og narko) hjertens gerne, kontakt Engsted eller mig for nærmere information. 

Næste opgave: Styling.

I det her tilfælde langt vigtigere end tuning eller en bæredygtig hold-organisation, husk på at det ikke gælder om at vinde, men at tabe med stil. Her bliver der lagt op til nogle hidsige farver på øsen, helst med masser af reklamer for sprut og smøger, vigtig detalje på en racerbil fra den æra. Vi må nok se i øjnene, at vi selv bliver nødt til at begynde på at ryge, men det er et lille offer.

Dernæst skal vi selv have styr på det personlige outfit. Jeg forestiller mig, at Engsted anlægger overskæg (tænk Burt Reynolds i ”Smokey and The Bandit”), og jeg køber et falsk et af slagsen. Beklager tøser, men jeg kan ikke gro skæg. Det er fysisk umuligt.     

Til det look skal der selvfølgelig skærmes for fotografernes blitz, og hvad bedre end et par Aviators, courtesy of Ray-Ban? Nej vel?   
Som I kan se, har vi altså skelettet af det her projekt, nu skal det bare fyldes ud…
 

Aviators, overskæg og moralsk anfægelige reklamer. Som Hitler sagde: ”We are on to something good here, lads!”       

 
I et udslag af monumental dårlig situationsfornemmelse, fandt jeg mig forleden stående i den lokale løber-forretning, med en tilmeldelsesblanket til det årlige lokale halvmarathon. To ting der var med til at gøre situationen virkelig kritisk var, at (1) datoen lød på d. 22 april, og (2) at blanketten var underskrevet, og VISA-bonnen ligeså. Oh well, hvor svært kan det være?

 
Kl. 7.15 søndag morgen vidste jeg med svidende nøjagtighed præcist HVOR svært det kan være! Løbet var startet tidligt om morgenen for at undgå den -utroligt- skarpe og brændende middagsol, og efter bare tre kvarters renden rundt var jeg lige så tør som Niels Hausgaard. Efter jeg endeligt havde kæmpet mig over målstregen var jeg lige til at skrotte, og kun en hurtig tilførsel af chokolademuffins, appelsinjuice og bananer holdt mig oppe tilstrækkeligt længe til at jeg kunne komme hjem…

Løbet var nu ellers godt arrangeret, med bl.a. gratis massage efter nærdøds-oplevelsen, samt en fin gul løbetrøje, som jeg dog næppe kommer til at bruge, da folk sandsynligvis vil tro at jeg er en kommunalarbejder, og derfor smide affald efter mig.
I dag, mandag, kan jeg så knap nok mærke mine lår, og takket være en vabel på størrelse med fyrstendømmet Monaco, har jeg en gangart som en pingvin der prøver at løbe gadedrengeløb.  

Der er flere ting der kan læres af denne oplevelse.

1. Når ens definition af ’træning til et halvmarathon’ er, at småjogge 9 kilometer ugen før og så lige 4 mere, to dage inden løbet, skal man nok overveje hvor smart det er at tilmelde sig et løb, der foregår i en sauna.
   
2. At et løb starter kl. 6 om morgenen er tegn på at arrangørerne er nogle sadister, og at man derfor bør holde sig langt væk.
   
3. At man betaler en mindre formue for at stå op kl. 4.30 en søndag morgen for, at deltage i selvsamme løb er et tegn på, at man selv er et fjols.
   
4. Folk ser tåbelige ud når de løber med solbriller kl. 6 om morgenen, men kl. 7 er det deres tur til at grine… Gå ikke mod lyset, og for Guds skyld, løb heller ikke mod det.
   
5. Jeg har aldrig før prøvet, at lade to muskuløse mænd smøre mine ben ind i babyolie og derefter lade dem gramse uhæmmet på lårene, men det var en foruroligende behagelig oplevelse.  
   

Det blev i øvrigt til en okay tid, ikke noget at skamme sig over der, men prisen er som tidligere antydet, at når jeg går ned af trapper, er det som en der haft en rigtig dårlig oplevelse med de thailandske toldmyndigheder.

Jeg blev højest placerede dansker.

Jep, som det næppe er forbigået familiens opmærksomhed, er antallet af Ølholm’ere i Australien tredoblet! Og nej, det er ikke mine bedrifter i Brisbanes natteliv der har skylden. Der bliver forhåbentligt ikke afdækket noget før jeg er over alle bjerge…Næh, det er såmænd min kære mor og søster der landede hernede i torsdags, i en lavine af jetlag, importeret vodka og toldfrie smøger. Jeg hentede de to udmattede tøser i lufthavnen, efter at have sikret et ”passende” køretøj til turen. Jeg vil ikke brokke mig over Toyota’en lige nu, det er et emne for et andet indlæg! Anyways, efter at damerne var fragtet sikkert hjem til Malt Street, var min mission for dagen ellers at udmatte dem, så de kunne sove trygt om natten, og derved undgå et for hidsigt jetlag. Det lykkedes vist også ret godt, Tilde har i hvert fald praktisk taget sovet lige siden…

Jeg fik bl.a. ført dem rundt på en tur igennem byen, med udpegning af solbade-pladser, de mangfoldige butikker, samt et fantastisk blik ud over Brisbane, fra det spektakulære udkigssted Mount Coot-Tha. Senere om aftenen fik de også et af de mere seværdige syn af byen, nemlig Brisbanes skyline efter mørket er faldet, set nede fra floden der snoer sig gennem hele området.

Siden da er tiden gået med en tur til Australia Zoo (afdøde Steve Irwins hjertebarn), hvor der blev befamlet blå-tungede øgler, klappet koalaer og kælet for kænguruerne. Derefter fulgte en spektakulær tur op gennem de omkringliggende bjerge. Helt fantastisk landskab, og havde man blot haft et nogenlunde engagerende automobil, så havde det måske også været muligt for Tilde at holde sig vågen. I stedet havde jeg den mindst nærværende navigatør siden styrmanden på Titanic. Det var dog muligt at vride pinebænken (førnævnte Toyota) op på hastigheder der fik mor til at hvine noget om klippesider og manglende faldskærme. Det vil sige knap 25 km/t på de lige strækninger. I svingene havde det været mere effektivt at hinke rundt. Det havde også været mere praktisk, eftersom australierne har en pudig ideoligi ang. veje: ”Hvis der er plads til to vejbaner, må vi hellere lave halvanden”. Det afstedførte nogle nervepirrende øjeblikke, hvor der ikke var andet at gøre end at lukke øjnene, og håbe på at Bruce og hans mates ikke skulle tage fårene ned til markedet netop denne dag. Vejnettet hernede er sikkert et udslag af australsk humor, ligesom Vegemite, en fæl blanding af tjære og mug, som australierne smører på deres toast med største velbehag. Jeg udsatte fruentimmerne for dette kort tid efter deres ankomst, med et forudsigeligt resultat. Ikke noget at skrive hjem om, men hey, hvad har jeg måske gang i nu?!? 

Vi har lige brugt 2 dage i den nordlige del af Queensland, hvor vi var i byen Cairns, der er en turistfælde i en spektakulært høj grad, og beliggende ud til vandet. Og mere vigtigt, Great Barrier Reef. Mere om denne tur følger en af de kommende dage, nu vil pigebørnene skrive et par ord!
           - Troels

Det har vist været lidt tid siden en opdatering, så…

Hvad pusler jeg med i min fritid hernede?

Ja, kedsomhed kan jo føre til mange ting, så forleden besluttede jeg mig dælme for at købe en bil!
Dagen efter denne indsigtsfulde beslutning vågnede jeg dog ædru op, og efter en omgang lunken vand i hovedet, stak jeg halen mellem benene, og droppede ideen. Det kunne nu ellers have været sjovt… Selv om jeg udemærket godt ved, at jeg havde endt med en gammel balje af en Alfa Romeo som ikke ville have givet mig andet end problemer. Nuvel, så må jeg jo få tiden til at gå på en anden måde! 

Jeg har opsnuset den lokale Games Workshop forretning, og har her mødt et par sjove folk. Russ og Liam, der lever godt op til den typiske GW-stereotyp med at gå i sorte t-shirts og have permanent morgenhår. Intet nyt på denne side af kloden altså…
Da jeg forklarede at jeg var dansker, overraskede Russ mig ved at fortælle, at han skam kendte en anden dansker, og havde planlagt at flytte til Danmark til (dansk) vinter! Det havde jeg aldrig troet nogen ville… Da jeg spurgte ham om han nu også var klar over, præcist hvor vådt og koldt kongeriget var, livede han helt op. Han var så glad for regn, og varmegraderne (eller manglen på samme) betød bare, at det ikke ville være for varmt at gå i trenchcoat. Ahh… Okay. 
Her i Brisbane har der lige været en ordentlig skylle. En time efter den var ovre, var vandet trukket ned i jorden, eller fordampet. Gad vide hvor godt han synes om regn, når den er ledsaget af 2 graders varme, og stiv kuling. Og i øvrigt bliver hvor den lander, oven på jorden, i 8 dage efter. Anyways, ham og Liam er begge to enormt flinke, og jeg er sikker på at Russ nok skal få det sjovt i Haslev. Det er også rart at møde nogen man har så meget tilfælles med (hobbyen, ikke regn-fetischen, trenchcoaten eller piercingerne), så har man noget at være fælles om.

Liam havde i øvrigt også læst den serie bøger jeg er i gang med for tiden, A Song of Fire and Ice, af George R. R. Martin. Hvis du er fantasy-fan (eller er vokset fra H. Potter), vil jeg klart anbefale den. Det er noget af det mest spændende og gribende jeg har læst, ”den amerikanske Tolkien” står der på coveret, og det er helt korrekt. Jeg slæber bøgerne med mig hjem (ca. 3400 sider), så I skal være velkomne til at låne dem. 

Det sidste nye jeg har hørt er, at HBO har bestemt sig for at lade serien filmatisere! Det er gode nyheder, specielt når man ved, at HBO tidligere bl.a. har stået bag Rome og Band of Brothers. Læs bøgerne før du ser den i fjernsynet!

Well, det er vist i store træk hvad der er sket de sidste par uger, sådan bortset fra det sædvanlige. Kan efterhånden godt mærke, at jeg er kommet ind i lidt af en rutine. Det er ikke længere det helt store eventyr at købe ind til aftensmad, jeg er efterhånden begyndt at kunne dechifrere togplanerne, og jeg har endda fundet en tv-serie at følge med i!    

Det var alt for nu, kan I have det godt!

…Husk at skriv til mig

Hej igen!

Det er efterhånden lidt tid siden jeg har skrevet sidst, men det har været ret travlt på det sidste. Jeg skyder skylden på de 50 minutter det tager at komme frem og tilbage mellem mit hotel og arbejdet. 50 minutter, vel og mærke, hvis der IKKE er kø! Således sad jeg i kø i over en time forleden… Det var ikke en sjov oplevelse.
Jeg kører i en Toyota Camry hernede, en ret stor bil efter danske forhold, men meget populær her. Den er lokalt produceret, lige som en del andre mærker også har produktionslinier lokalt. Det er et rigtigt godt salgsargument, og i mange tilfælde en af grundene til en models poularitet. 

Jeg synes nu godt jeg kunne have fået en lidt mindre bil, da det stadigvæk er lidt nyt med højrestyring og alt det der. At kontrolgrebene sidder omvendt er også skyld i, at jeg adskillige gange har sat vinduesviskerne i gang når jeg har villet dreje, hvilket har resulteret i febrilsk fumlen med grebene, og drabelige undvigemanøvrer. Jeg er stadig i et stykke.

Jeg har, i den korte tid jeg har haft fri, haft fundet tid til, at besøge den lokale seværdighed, det danske Operahus. Jeg tog en 1-times rundtur (dyr, men det værd), og i morgen lørdag, er det min hensigt at tage over på den anden side af bugten og se Taronga Zoo.

Sydney er et ordentligt lokum af en by! Der er en dælens masse forretninger, og jeg er sikker på, at har man et par gode vandresko, en dunk ilt og shopping-gener, er det en fantastisk by at gå rundt i. Jeg synes det er en anelse dyrt, lidt for crowded, og ærligt talt foretrækker jeg Brisbane.
Husk at jeg taler af (meget lidt) erfaring. Hvis Sydney har mere at byde på, så har jeg desværre ikke rigtigt haft tid til at opleve det. Måske tager jeg min lejebil på en tur i bushen, hvis der er tid. Der er jo forsikring på skidtet

Arbejdet hernede er nu meget underholdene. Jeg har været rundt og møde en række af vores kunder sammen med et par sælgere, og det var en sjov oplevelse! Hos en kunderne, Jeff Brandster, der har et firma der tager sig af ”liquid waste” (ja, han tømmer septiktanke…), blev jeg ret overrasket over at se, at der i en lade stod en Nissan Skyline racerbil! Jep, den gode Jeff har skam hans eget racerteam!

Jeg spurgte lidt ind til bilen, og mens vores sælger tog en af chaufførerne på en prøvetur i en ny truck, fik jeg den HELT store rundtur! Jo jo, jeg skulle se billederne af bilens opbygning, se alle trofæerne, og ind og sidde i bæstet. Tydeligvis en entusiast. Bilen ydede i øvrigt godt 800 hk, men var detunet for at overholde reglementet. Mange af delene producerer Jeff og hans mekaniker Roy selv, så en hel billig hobby er det nok ikke!

Jeg skal nok komme med nogle billeder, det må vente til jeg kommer hjem igen

 Det er så mit hotel, hvor 
 jeg skal bo under mit
 ophold i Sydney…
 Det bliver bare fedt!

 Modsat sidste gang, har
 jeg her fået et værelse på
 et Holiday Inn, der ligger
 lige overfor Operahuset!

 Det er jo helt perfekt!

 Jeg har brugt masser af tid
 på at forberede mig til
 interviewene og mødet med
 vores kunder. Det bliver
 helt sikkert højdepunktet,
 at skulle møde disse, og
                                           jeg ser frem til at få input fra dem.

 Nå, hvor var det så lige den bar med billige øl til danskere lå..?