I det seneste stykke tid har Engsted og jeg (P.R.T. Engsted er en gammel mate fra .mil, og nok den mindst psykisk stabile mand i Nordeuropa. Tiden som SG i Stabsbatteriet har sat sine umisgenkendelige spor på en i forvejen meget skrøbelig sjæl) talt om at det kunne være fedt at køre noget bil sammen. Nærmere betegnet noget rallybil sammen.Jeg har en mistanke om, at det godt kunne ende med, at vi startede et lille team op… I så fald skulle det være med Engsted som kører og jeg som navigatør, ræsende henover mudder, sne og brændende asfalt. Hvad kunne være sjovere?
Der er blot et par problemer:
1. Engsted kører som en brækket arm. Hvad end manden rører ved, bliver det behandlet som en udlejningsbil, og derfor straffet hårdt.
2. Jeg kan knap nok finde vej ud af min lejlighed, endsige navigere en bil noget meningsfyldt sted hen. Jeg kunne fare vildt i en telefonboks. Med et atlas under armen.
3. Vi har ingen bil, og ingen penge. Nada. Dette passer meget godt i forlængelse af ”intet talent” punkterne ovenover.
Vi har dog en løsning til flere af disse punkter…
Eller det vil sige, vi har en måde at omgå punkt 1 og 2.
Stil.
Hvis vi ikke kan vinde, må vi se godt ud mens vi taber. Lyder det ikke meget fornftigt? Se bare Formel 1, hvem er det måske der har de mest outrerede farveskemaer? Nemlig, taberne! Honda kører med en fjollet globus malet henover vognen, og da Red Bull kom på podiet i Monaco sidste år, var David Coulthard iført en supermandskappe! Det er da klasse… Vores vej til succes bliver et retro-tema, hvor der virkeligt bliver lagt i ovnen til ballade… Første opgave bliver at finde et passende automobil. Her kunne det optimale være en Ferrari 308 GTB i rally-spec, som faktisk var en habil rallyvogn i sin tid, med en del sejre på samvittigheden.
Til at starte med må vi nok tage os til takke med noget lidt mindre prangende, men bare vent. Målet er en skrigende Ferrari V8, og vi skal nok nå dertil… Indtil da modtages donationer (i form af kontanter, hele biler, eller let omsættelige aktiver såsom guld og narko) hjertens gerne, kontakt Engsted eller mig for nærmere information.
Næste opgave: Styling.
I det her tilfælde langt vigtigere end tuning eller en bæredygtig hold-organisation, husk på at det ikke gælder om at vinde, men at tabe med stil. Her bliver der lagt op til nogle hidsige farver på øsen, helst med masser af reklamer for sprut og smøger, vigtig detalje på en racerbil fra den æra. Vi må nok se i øjnene, at vi selv bliver nødt til at begynde på at ryge, men det er et lille offer.
Dernæst skal vi selv have styr på det personlige outfit. Jeg forestiller mig, at Engsted anlægger overskæg (tænk Burt Reynolds i ”Smokey and The Bandit”), og jeg køber et falsk et af slagsen. Beklager tøser, men jeg kan ikke gro skæg. Det er fysisk umuligt.
Til det look skal der selvfølgelig skærmes for fotografernes blitz, og hvad bedre end et par Aviators, courtesy of Ray-Ban? Nej vel?
Som I kan se, har vi altså skelettet af det her projekt, nu skal det bare fyldes ud…
Aviators, overskæg og moralsk anfægelige reklamer. Som Hitler sagde: ”We are on to something good here, lads!”
