Ølholm dot com

Det måtte jo ske før eller siden – jeg har købt bil.
Der skal bruges en bil til mit nye arbejde, da jeg jo skal ud og hilse på kunder af og til, samt slæbe mig til Tilst, når de gamle ben ikke magter cyklen om morgenen. Fik jeg ikke sagt, at jeg har fået nyt arbejde? Jeg startede ved BilBasen d. 10/3 i år – fedt sted. Jeg er ansat som mediekonsulent, hvilket er en form for glorificeret annoncesælger, hvilket er noget andet, end hvad jeg har prøvet tidligere. Jeg er ikke kommet så dybt ind i jobbet, men arbejdet med at håndtere vores kunder og hjælpe dem til den bedst mulige annoncering på vores site, er ganske interessant. Kollegaerne er herlige – den samme blanding af drengrøv og professionalisme, som jeg er vant til fra studiet.

Nåja, bilen…

Der er tale om en vidunderlig vogn! En Alfa Romeo (hvad ellers?) Alfetta fra 1984, i Alfa-rød. Jeg er ikke sikker på HVOR god en farve det egentligt er til modellen, men jeg synes godt om det efterhånden. Som med de fleste gamle biler, er der også med Alfettaen et par småfejl. Disse har jeg tænkt mig at tage mig af løbende, men ingen af dem burde blive særligt dyre. Først venter et service hos Juel Auto, hvor jeg glæder mig (!) til at se, hvad Morten finder på den. Tror nu ikke det er noget særligt…

Køreoplevelsen er ganske speciel. Jeg er vant til at køre ret moderne biler, Alfasuden inkluderet, og det er Alfettaen altså ikke! Den skal mosles lidt mere rundt og er lidt mere en mande-bil. Pedalerne virker til at være konstrueret af tre forskellige ingeniører; speederen let som en fjer, bremsen har enorm frigang og koblingen er stenhård. Noget andet end ved Alfasuden. Sjovt at den er ni år ældre… Men når det gælder balance og styretøj er Alfettaen i særklasse. Rundt i svingene har man indtryk af en komplet pakke, med et let og præcist styretøj og en bagende, der gerne vil lege med! Men takket være transakslen, er der jo også tale om en 50/50 vægtfordeling for og bag, hvilket giver sikre og sportslige egenskaber.

Tak for det, Alfa.

Nej, jeg er ikke helt død.

Jeg ved godt, at der ikke har været sååå meget aktivitet her på sitet det sidste stykke tid, men jeg har desværre haft mere presserende sager at tage mig til - det beklager jeg.

Angående det sidste indlæg, så tog jeg kontakt til den pågældende person, som det viste sig, at jeg rent faktisk havde stiftet bekendtskab med tidligere. Han havde tydeligvis ikke gjort større indtryk. Sagens kerne var, at han tilsyneladende sad i en stilling, hvor han skulle lægge øre til meget brok gennem dagen. At det kom til udtryk i en mavesur mail, er vel egentligt forståeligt. Uprofessionelt, men forståeligt…

Nuvel, jeg skal i hvert fald ikke høre på ham mere - jeg arbejder der nemlig ikke længere! Ja, det kommer måske bag på jer, men tro mig; det kom først og fremmest bag på mig. Jeg fik blot ni arbejdsdages varsel, så var det ud af vagten. Det kan lade sig gøre, da jeg kun var ansat til 1. januar - jeg fik blot ikke forlænget min kontrakt. Flot håndteret af et firma, der sætter en ære i at have styr på deres human ressources, men den kan vel glippe. Det skal siges, at jeg har været glad for at være ved Volvo og at jeg vil savne mine kollegaer og min chef, Anders. Dygtige og inspirerende mennesker som jeg ønsker det bedste fremover.

Så nu er jeg arbejdsløs… Indtil videre har det sådan set været en forholdsvis behagelig omgang, men jeg har heller ikke kigget på min seneste kontoudskrift. Den er nok hidsig.
Derfor søger jeg også arbejde. Og nu skal det handle om italienske biler. Jeg går målrettet efter at få en stilling, hvor jeg kan komme til at beskæftige mig med noget jeg brænder for, og har allerede været til den første samtale. Spændende at se hvordan det udarter sig.

Forleden modtog jeg et brev på min arbejdsmail. Det var fra en medarbejder, som jeg aldrig har mødt og ikke før har talt eller skrevet med. 

Brevet startede med et friskt ”hej” og sluttede med et høfligt ”med venlig hilsen”, men indholdet var udfærdiget i en kommanderende tone og antydede desuden, at jeg ikke vidste hvad jeg gik og arbejdede med. Eller, sådan læste jeg det i hvert fald. 

Gad vide hvor meget kommunikation går skævt fra afsender til modtager, når det foregår over så upersonlige medier som mails og internetfora? 

Gad vide hvordan min plageånd i den anden ende af virksomheden er at tale med? Jeg har tænkt mig at finde ud af det, så nu ringer jeg til den pågældende kollega og hører ad. Det kan jo være, at man egentligt mener det samme, men at vi blot har forskellige opfattelser af, hvad der er god omgangstone og hvordan man i øvrigt gebærder sig… 

Måske er der en positiv oplevelse i vente! 

Så sker der noget igen!

På søndag tager jeg til en salgskonference sammen med, lader det til, det meste af Volvo Australias salgspersonale. Jeg er sikker på, at det bliver spændende og ser frem til at besøge endnu en del af kontinentet jeg ikke kender så meget til, nemlig The Gold Coast!

Der bliver så afgjort sørget godt for os, vi har bl.a. fået udleveret en fin Volvo skjorte, og jeg husker tydeligt, at der stod noget i indbydelsen om velkomstdrinks og grill-aftener. Ud over de to ting, er jeg ikke så sikker på hvad der skal foregå, men pyt! Vi går i hvert fald ikke sultne i seng. Ej heller ædru, formentligt

And now to something completely different…

…Jeg kunne ikke undgå at lægge mærke til, at balladen om Ungdomshuset er kommet på Wikipedias forside. Det er ellers et sted normalt forbeholdt relevante nyheder, og ikke historier om hvordan små, umodne, modbydelige københavnske møgunger og deres -endnu mere- kriminelle udskud af en flok uvaskede, autonome “sympatisører” (har alle dage været slang for ballademagere) opfører sig, når de bliver udsat for en dosis realitet… Det er hvad der kommer ud af, at skifte Bamses Billedbog ud med Bananer i Pyjamas.
Jeg mener personligt, at problemet kunne være blevet løst med en rundhåndet omgang zyklon b. Enten det, eller en stærkt diciplineret arbejdslejr. Adskillige økonomer (Smiley & Dalbøge, jeg vælger JER!) vil endda kunne påvise hvordan det vil gavne den danske økonomi.

Og jeg ved jeg ikke står alene med dette synspunkt.

Engsted, hvor er du når man har brug for dig?

Hej igen!

Det er efterhånden lidt tid siden jeg har skrevet sidst, men det har været ret travlt på det sidste. Jeg skyder skylden på de 50 minutter det tager at komme frem og tilbage mellem mit hotel og arbejdet. 50 minutter, vel og mærke, hvis der IKKE er kø! Således sad jeg i kø i over en time forleden… Det var ikke en sjov oplevelse.
Jeg kører i en Toyota Camry hernede, en ret stor bil efter danske forhold, men meget populær her. Den er lokalt produceret, lige som en del andre mærker også har produktionslinier lokalt. Det er et rigtigt godt salgsargument, og i mange tilfælde en af grundene til en models poularitet. 

Jeg synes nu godt jeg kunne have fået en lidt mindre bil, da det stadigvæk er lidt nyt med højrestyring og alt det der. At kontrolgrebene sidder omvendt er også skyld i, at jeg adskillige gange har sat vinduesviskerne i gang når jeg har villet dreje, hvilket har resulteret i febrilsk fumlen med grebene, og drabelige undvigemanøvrer. Jeg er stadig i et stykke.

Jeg har, i den korte tid jeg har haft fri, haft fundet tid til, at besøge den lokale seværdighed, det danske Operahus. Jeg tog en 1-times rundtur (dyr, men det værd), og i morgen lørdag, er det min hensigt at tage over på den anden side af bugten og se Taronga Zoo.

Sydney er et ordentligt lokum af en by! Der er en dælens masse forretninger, og jeg er sikker på, at har man et par gode vandresko, en dunk ilt og shopping-gener, er det en fantastisk by at gå rundt i. Jeg synes det er en anelse dyrt, lidt for crowded, og ærligt talt foretrækker jeg Brisbane.
Husk at jeg taler af (meget lidt) erfaring. Hvis Sydney har mere at byde på, så har jeg desværre ikke rigtigt haft tid til at opleve det. Måske tager jeg min lejebil på en tur i bushen, hvis der er tid. Der er jo forsikring på skidtet

Arbejdet hernede er nu meget underholdene. Jeg har været rundt og møde en række af vores kunder sammen med et par sælgere, og det var en sjov oplevelse! Hos en kunderne, Jeff Brandster, der har et firma der tager sig af ”liquid waste” (ja, han tømmer septiktanke…), blev jeg ret overrasket over at se, at der i en lade stod en Nissan Skyline racerbil! Jep, den gode Jeff har skam hans eget racerteam!

Jeg spurgte lidt ind til bilen, og mens vores sælger tog en af chaufførerne på en prøvetur i en ny truck, fik jeg den HELT store rundtur! Jo jo, jeg skulle se billederne af bilens opbygning, se alle trofæerne, og ind og sidde i bæstet. Tydeligvis en entusiast. Bilen ydede i øvrigt godt 800 hk, men var detunet for at overholde reglementet. Mange af delene producerer Jeff og hans mekaniker Roy selv, så en hel billig hobby er det nok ikke!

Jeg skal nok komme med nogle billeder, det må vente til jeg kommer hjem igen

 Det er så mit hotel, hvor 
 jeg skal bo under mit
 ophold i Sydney…
 Det bliver bare fedt!

 Modsat sidste gang, har
 jeg her fået et værelse på
 et Holiday Inn, der ligger
 lige overfor Operahuset!

 Det er jo helt perfekt!

 Jeg har brugt masser af tid
 på at forberede mig til
 interviewene og mødet med
 vores kunder. Det bliver
 helt sikkert højdepunktet,
 at skulle møde disse, og
                                           jeg ser frem til at få input fra dem.

 Nå, hvor var det så lige den bar med billige øl til danskere lå..?

Godt så, så er det slut med at ringe hjem
Fik lige regningen fra Telia, og den var ondsindet… Det er dælme godt at jeg får firma-fon på mandag (eller tirsdag, don’t hold your breath)…

Hele næste uge skal jeg i øvrigt bruge i Sydney! Jeg skal ned og tale med Kurt Grossrieder, der er vores service kontrakts-guru, samt arbejde sammen med salgsteamet dernede. Dette er, selvfølgelig, for at komme videre med min hovedopgave, og jeg er sikker på at det nok skal blive spændende! Den lidt tristere side af sagen er, at jeg kommer på det forkerte tidspunkt… Det er en uge for tidligt til at være med til den månedlige grill-torsdag! Æv…

Efter en uges hårdt arbejde (yeah, right…), tilbringer jeg så weekenden i Sydney, så denne gang skal jeg nok få set alle seværdighederne.
Desværre bliver weekenden uden hotelværelse, så jeg må nedværdige mig til et hostel på egen regning

Derimod skulle der være en god chance for at have udlejningsbilen i weekenden. Jeg håber på at kunne overtale Anne Coffey, som er vores alvidende administrations-blæksprutte til at lade mig køre langs The Pacific Highway hjem, DET kunne være sejt!     

Jo, pointen med turen var jo at besøge forhandleren i Chullora, der er en forstad til Sydney, og her tale med en række nøglepersoner mht. opgaven.
Jeg blev indkvarteret på Hotel Novotel der er beliggende på noget der hedder Brighton Beach, lækkert sted! Det var hamrende flot vejr dernede, og det er heldigvis trukket med tilbage nordpå, i dag er der ikke en eneste sky at se. Der er nu ingen fare for at jeg bliver solskoldet, det satte en ekspedient i en butik en stopper for, da hun gav mig besked på, at jeg i HVERT fald skulle bruge en faktor 30 solcreme! ”You’re very white” var dommen, og nu går der nok længe inden DET ændrer sig.
Jeg fik dog klemt et kort besøg i Sydney by ind i det travle program, så jeg fik skam set Operahuset
Det er sandeligt specielt, utroligt så fantastisk en bygning det er. Måden det passer ind i landskabet, og er anderledes end noget andet på jorden, er med til at gøre det til en helt speciel oplevelse. Hatten af for hr. Utzon.

Det var dog ikke kun sjov og ballade dernede, der blev skam også lavet meget arbejde. Jeg fik bl.a. talt med Dominic Arcamone der er ansvarlig for Volvo Finance, og derfor ganske vigtig i forbindelse med opgaven (der bliver større og større for hver person jeg taler med!). Jeg var også så heldig at være ved forhandleren på deres månedlige barbeque-dag!
Det gav udslag i, at der var sat en kæmpe grill ned i værkstedet, hvor der så blev grillet pølser, bøffer og kylling i helt stor stil, hvor alle de ansatte fra fejedreng til IT-nørderne fra kontoret så mødtes og spiste. Godt det er nødvendigt for mig, at skulle til Sydney et par gange igen… Jeg kom så hjem igen fredag aften, godt brugt. Jeg kan tydeligt mærke, at det har været et par uger med jetlag, underlige sengetider og et radikalt andet klima. Forhåbentligt har jeg snart vænnet mig til landet!
En lille pudsighed: Da jeg rejste til Sydney, som ligger i staten New South Wales, skulle jeg sætte uret en time frem, uden egentligt at have skiftet tidszone. Forklaring? I Queensland, hvor Brisbane er placeret, bruger man ikke sommertid!
Jeg spurgte en taxachauffør i Sydney hvorfor: ”Because they are bloody stupid that’s why!” I Australien betragter man Queenslanders som værende lidt nogle bonderøve…

Jeg kom så hjem igen fredag aften, godt brugt. Jeg kan tydeligt mærke, at det har været et par uger med jetlag, underlige sengetider og et radikalt andet klima. Forhåbentligt har jeg snart vænnet mig til landet!En lille pudsighed: Da jeg rejste til Sydney, som ligger i staten New South Wales, skulle jeg sætte uret en time frem, uden egentligt at have skiftet tidszone. Forklaring? I Queensland, hvor Brisbane er placeret, bruger man ikke sommertid! Jeg spurgte en taxachauffør i Sydney hvorfor: ”Because they are bloody stupid that’s why!” I Australien betragter man Queenslanders som værende lidt nogle bonderøve…

Jeps, så skal jeg besøge Sydney.

Desværre ikke som turist, men som en
del af min opgave skal jeg tale med en
række personer i Volvo der har til huse
der.   

Jeg kan dog ikke udelukke, at der
bliver tid til at se operahuset og
måske snuse en smule rundt

Det bliver allerede i overmorgen, torsdag d. 18. januar turen finder sted, og jeg skal være der i to dage.
Det kunne være hyggeligt at tilbringe weekenden der, men det bliver der nok ikke tid til.

Ja, jeg har holdt det som lidt af en hemmelighed, at jeg rent faktisk skal lave noget brugbart hernede, men det skal jeg skam

I Danmark arbejder jeg jo ”til dagligt” for Volvo Truck Center, der er et forhandlernetværk med 11 forhandlere, som er ejet af Volvo Danmark, og således  af Volvo AB i Sverige. Her i Brisbane arbejder jeg for Volvo Commercial Vehicles Australia, der er importøren af Volvo lastbiler, med deres egne forhandlere ligesom i Danmark. Udlandsopholdet er en ret selvstændig del af uddannelsen, hvor man er overladt til sig selv og sine kontakter mht. at tage kontakt til en virksomhed i udlandet, og med at financiere opholdet. Det sidste er typisk vha. legater, støtte fra firmæt derhjemme, lommepenge/løn/bolig fra firmaet i udlandet, og ens egen lomme… Jeg har været så heldig, at slippe nogenlunde godt om med det økonomiske, så stor tak til Volvo og diverse legatfonde!!!

Forløbet for et udlandsophold som biløkonom er typisk sådan, at man bruger noget tid i de forskellige afdelinger i den virksomhed man er havnet i, og man så derefter tager hjem og skriver hovedopgave. Nogle skriver også opgave for udlandsvirksomheden, enten i udlandet eller hjemme, dette er mest for de der er afsted i længere tid.
Da jeg er afsted i lang tid (indtil d. 23 maj), skriver jeg opgave for Volvo hernede, men i modsætning til normen, har jeg allerede fået tildelt min opgave, og er i gang med at løse den! Man kunne sige at det er ”urealistisk” i henhold til formuleringen af formålet med opholdet, men jeg lærer meget på denne her måde. Bl.a. har jeg selv skulle tage kontakt til en masse personer, for at arrangere møder, og jeg skal senere i marken for at interviewe både kunder, ansatte fra andre lastbilsselskaber, og ansatte i Volvo.
Hvad selve opgaven går ud på, vil jeg komme ind på senere, men det er en stor mundfuld, og jeg håber at jeg kan magte opgaven. Det må tiden vise, lige nu er jeg bare glad for at være tildelt en så stor opgave og så meget ansvar. Og så i de omgivelser!