Alfettaen atter hjemme!
Så er den røde hjemme i Århus.
Den har tilbragt de sidste par uger i Randers, hvor den har gennemgået, hvad der må betegnes som en essentiel del af en Alfas vedligeholdelse, nemlig rustbeskyttelse!
Valget var faldet på Dinitrol, da det er mærket, jeg har hørt bedst om, og det er desuden hvad der har holdt Alfasuden fra at falde fra hinanden siden 1975!
Den en anelse forbløffede Dinitrolmand havde måtte konstatere, at der ingen spor af gennemtæring var, og der står da heller ingen anmærkninger på certifikatet - herligt.
Jeg måtte vente lidt tid for at komme til, da der var sygdom i firmaet, og i ventetiden funderede jeg lidt over, hvilken bil en Dinitrolmedarbejder mon kørte i. Jeg kom frem til, at der sikkert var tale om en halvgammel, trist tysker-kasse og blev ganske rigtigt bekræftet i min antagelse, da han ankom. I en gul Golf II. På gule plader. Indbegrebet af tarveligt køretøj.
Jeg fik dog nøglerne kort tid efter og forlod Randers ad motorvejen, Alfettaen kørte så godt som nogensinde. Dog havde den udviklet et nyt, underligt tic. Den blinkede med dobbelt hastighed…
Jeg er sikker på, at garvede rotter allerede nu klasker sig i panden og tænker “der er gået en pære!”, men hvad ved vidste jeg… Senere, om aftenen, blev jeg oplyst af den herboende elektriker/bodybuilder, Lasse, at der helt sikkert var gået en pære. Da Skov, der også har til huse her, og jeg ville køre i Bilka, huskede jeg at få Skov til liiiige at kigge på lyset… Det viste sig, at der slet ikke var noget! Jo, nummerpladelyset virkede okay. Men det var også det. Efter at have konsulteret det medfølgende el-diagram og have kløet os i hovedbunden (hver vores egen, forstås), kom vi i gang med at rode med sikringer og des lige. Da jeg så hev en printplade, der var ved siden af den ene baglygte, kunne Skov med det samme se fejlen; den var ikke sluttet til og afbrød derved hele lys-kredsløbet!
Også her uden lys - et syn der mødte adskillige nordgående billister på E45 i morges! Og nej, jeg har endnu ikke fået taget nogle ordentlige billeder…
Det må have opstået under Dinitrolbehandlingen, men det er jo, hvad der kan ske. Selvom jeg må indrømme, at det efterlod en lidt underlig fornemmelse at vide, at jeg havde kørt hele dagen uden lys… Og desuden mødt ordensmagten mere end et par gange undervejs! Måske er den bare en heldig bil… Men så havde jeg jo nok ikke haft min lille “hændelse” i sidste måned..!