Ny i stalden
Det måtte jo ske før eller siden – jeg har købt bil.
Der skal bruges en bil til mit nye arbejde, da jeg jo skal ud og hilse på kunder af og til, samt slæbe mig til Tilst, når de gamle ben ikke magter cyklen om morgenen. Fik jeg ikke sagt, at jeg har fået nyt arbejde? Jeg startede ved BilBasen d. 10/3 i år – fedt sted. Jeg er ansat som mediekonsulent, hvilket er en form for glorificeret annoncesælger, hvilket er noget andet, end hvad jeg har prøvet tidligere. Jeg er ikke kommet så dybt ind i jobbet, men arbejdet med at håndtere vores kunder og hjælpe dem til den bedst mulige annoncering på vores site, er ganske interessant. Kollegaerne er herlige – den samme blanding af drengrøv og professionalisme, som jeg er vant til fra studiet.
Nåja, bilen…
Der er tale om en vidunderlig vogn! En Alfa Romeo (hvad ellers?) Alfetta fra 1984, i Alfa-rød. Jeg er ikke sikker på HVOR god en farve det egentligt er til modellen, men jeg synes godt om det efterhånden. Som med de fleste gamle biler, er der også med Alfettaen et par småfejl. Disse har jeg tænkt mig at tage mig af løbende, men ingen af dem burde blive særligt dyre. Først venter et service hos Juel Auto, hvor jeg glæder mig (!) til at se, hvad Morten finder på den. Tror nu ikke det er noget særligt…
Køreoplevelsen er ganske speciel. Jeg er vant til at køre ret moderne biler, Alfasuden inkluderet, og det er Alfettaen altså ikke! Den skal mosles lidt mere rundt og er lidt mere en mande-bil. Pedalerne virker til at være konstrueret af tre forskellige ingeniører; speederen let som en fjer, bremsen har enorm frigang og koblingen er stenhård. Noget andet end ved Alfasuden. Sjovt at den er ni år ældre… Men når det gælder balance og styretøj er Alfettaen i særklasse. Rundt i svingene har man indtryk af en komplet pakke, med et let og præcist styretøj og en bagende, der gerne vil lege med! Men takket være transakslen, er der jo også tale om en 50/50 vægtfordeling for og bag, hvilket giver sikre og sportslige egenskaber.
Tak for det, Alfa.