Ny Jaguar

Link til Ekstra Bladets korte artikel

 Undskyld, men er jeg den eneste, for hvem Jaguar overhovedet ikke siger mig en hujende fis?  :?

 Ny model: Ligner resultatet af en brainstorming mellem Ford og Huyndai designere, tilsat et par Aston Martin baglygter…

 

 Er det prestige? Er det eksklusivitet? Hvad er det overhovedet???

 Jeg er i hvert fald glad for, at Alfa Romeo insisterer på at være nyskabende og evolutionære i deres formsprog og ikke kreerer biler med pladedele fra Fiat som deres inspiration (selvom man må sige, at udgangspunktet er bedre end det er for Jaguar, der bygger på en Ford!), og med designstuderende på mindsteløn.

 Og teknikken? Hvornår har der sidst været en teknisk spændende Jaguar? Well, jeg vil skyde på, at det må være tilbage til… 40′erne?

Jaguar XK120  

Helt ærligt, hvis Ford gerne vil ud til et bredere publikum end det engelske hjemmemarked, hvorfor laver de så sådan noget her?!?

En kommentar til “Ny Jaguar”

  1. Claus Ebberfeld siger:

    Hej Troels.

    Fandt din side via blogindlægget på cuoresportivo.dk, og læste lidt videre her på siden. Nyder velskrevne og humoristiske indlæg om din passion: Nu følger jeg med!

    Jeg deler din uimponerethed over den nye Jaguar saloon - jeg synes faktisk jeg kan ane noget Volvo over fronten (men det er jo også samme familie), men ikke mange Jaguar-gener.

    Må dog opponere mod følgende passus:
    “Og teknikken? Hvornår har der sidst været en teknisk spændende Jaguar? Well, jeg vil skyde på, at det må være tilbage til… 40′erne?”

    Jeg er enig i, at man skal tilbage i tiden for at finde en teknisk set virkeligt spændende Jaguar - men man behøver nu ikke gå længere end til 60′erne, hvor Jaguar 2 gange ramte jackpot: Først E-typen og så XJ6, som begge blev milepæle i bilhistorien - læs selv op på emnet her:
    http://triumphracing-dk.blogspot.com/2007/07/engelsk-motorindustri-kommentar-nr-1.html

    Iøvrigt: Ligesom dig er jeg vant til påstande, kommentarer og spørgsmål til min passion for engelske biler. Jeg fik en ordentlig svada i juli, og svarede i 5 indlæg på min blog - se dem i arkivet her: http://triumphracing-dk.blogspot.com/2007_07_01_archive.html

Efterlad en kommentar