Turen til England!
Min fætter og jeg havde en rigtigt dejlig tur til England! Højt solskin, en lille farttest ned af en øde strækning af Autobahnen, godt selskab (hinanden!) og sjov med GPS’en.
Her et lille billede fra da vi lige havde krydset grænsen.
DX 48.571 kørte helt problemfrit og jeg har fået en god fornemmelse af hvor meget speedometeret fejlviser, takket være den GPS min fætter havde medbragt. Min gamle 33′er viste konstant 10 km/t for meget, men det er en anden sag med DX., det ved 50-60 km/t fejlviser med højst 2-3 km/t, men ved 65-150 km/t (!) viser ca. 10 km/t for meget… Svær at blive klog på, den gule…
Folk gloede utroligt meget efter os og ved rastepladser kom der altid kommentarer, virkeligt hyggeligt! Vi talte bl.a. med en dansker, der havde haft 3 af dem gennem tiden og han var, naturligt nok, nysgerrig efter at høre lidt om DX. Specielt de sorte plader vakte noget opsigt.
Da vi kom forsinket til Dover efter færgeoverfarten, var det herberg vi havde fået værelse på desværre lukket.
Det resulterede så i en tur op gennem England, der foregik i silende regn (meget passende, det er jo England, ikke?) og med en række sjove begivenheder… Det mest mindeværdige var, da vi blev overhalet af en bil fuld af tøsebørn, der forfærdet stirrede på køreren af Alfasuden, der jo lå nærmest besvimet på førersædet! 
Til alt held var min sovende fætter sikkert placeret på passagersædet, men det havde de engelske piger nok ikke regnet ud, førend de så mig ved rattet (i venstre side af bilen, selvfølgelig), sidde og grine højlydt af deres chokerede ansigtsudtryk 
Undervejs holdte vi ind på en servicestation da batterilampen var begyndt at lyse svagt… Hvilket dog holdte op, såfremt man slukkede for viskerne. Endnu en lille charmerende fejl på Alfasuden havde manifesteret sig 
Det viste sig også hurtigt, at det havde været den rette beslutning at køre om natten. Kl. 3 er der knap så meget trafik, og det var helt sikkert grunden til, at vi kunne lægge så mange kilometer bag os, på så relativt kort tid.
Vel ankommet til Lymm kontrollede vi tiden; 23:35. Le Mans var gennemført…
De næste par dage befandt vi os i familiens skød, hos vores kusine Randi (skidt navn i England, så hun bliver kaldt Ann derovre!) og hendes mand Neil, samt deres dejlige krudtugler af et par englebasser, Sofie og Oscar 
Kusine Randi og sønnen Oscar på 2 år
Sofie på 4 år. Herlig pige, med det sjoveste dansk-engelske sprog.
Området de bor i, er ganske velhavende. I følge det wikipedia-link der er tidligere i teksten, så er der således kun 2% arbejdsløshed! Neil, der er ejendomsmægler og udlejer, har således valgt både branche og område særdeles godt…
Vi besøgte også Neils forældre, Pat og Ken, der begge er rigtige briter, med den helt karakteristiske tørre ironiske humor, skønt at opleve. Hjemme hos dem hang der et billede af Neils bedstefar, klædt i robe med det helt store udstyr på… Adspurgt til hvorfor han havde den udklædning på, kom svaret at han da havde været borgmester af Manchester i sin tid!
Ølholms forsinkede ferieblog opdateres senere…