Av for en telefonregning..!
Godt så, så er det slut med at ringe hjem ![]()
Fik lige regningen fra Telia, og den var ondsindet… Det er dælme godt at jeg får firma-fon på mandag (eller tirsdag, don’t hold your breath)…
Hele næste uge skal jeg i øvrigt bruge i Sydney! Jeg skal ned og tale med Kurt Grossrieder, der er vores service kontrakts-guru, samt arbejde sammen med salgsteamet dernede. Dette er, selvfølgelig, for at komme videre med min hovedopgave, og jeg er sikker på at det nok skal blive spændende! Den lidt tristere side af sagen er, at jeg kommer på det forkerte tidspunkt… Det er en uge for tidligt til at være med til den månedlige grill-torsdag! Æv…
Efter en uges hårdt arbejde (yeah, right…), tilbringer jeg så weekenden i Sydney, så denne gang skal jeg nok få set alle seværdighederne.
Desværre bliver weekenden uden hotelværelse, så jeg må nedværdige mig til et hostel på egen regning
Derimod skulle der være en god chance for at have udlejningsbilen i weekenden. Jeg håber på at kunne overtale Anne Coffey, som er vores alvidende administrations-blæksprutte til at lade mig køre langs The Pacific Highway hjem, DET kunne være sejt!